For at kunne handle i vores shop skal du mindst være 18 år gammel eller have tilladelse fra en forælder. Hvis du, som forælder, oplever at dit barn uden din tilladelse har foretaget et køb, beder vi dig kontakte os, og så vil vi annullere købet. Det samme gælder hvis du har foretaget et køb ved en fejl - venligst skriv eller ring til os, og vi vil skynde os at annullere.
Email: service@serendipity-organics.dk Tel. +45 4692 0433
Hvis købet allerede har resulteret i at vi har sendt varerne, gælder de normale returnerings-regler - se nedenfor.
Vores shop-system forsøger at identificere din lokation fra den IP adresse din computer/tablet/mobil bliver tildelt via sin internet forbindelse og dermed vælge både det viste sprog og et leveringsland. Du kan se disse i top-baren (desktop) eller i "Menu/Indstillinger" på en tablet/mobil.
Hvis du har valgt engelsk eller tysk som dit foretrukne sprog vil alle priser i vores shop blive vist i Euro. Vælger du dansk vises Danske Kroner som valuta.
Hvis du har valgt eller blevet tildelt en leveringsadresse indenfor EU vil alle viste priser i vores shop være inklusive dansk 25 % moms. Har du valgt/blevet tildelt en leveringsadresse udenfor EU vil de viste priser IKKE indeholde de 25 % moms, da momsbeløbet IKKE skal betales. Du sparer således 25 % dansk moms, men du skal også være opmærksom på, at når du så modtager forsendelsen i et land udenfor EU, vil de lokale myndigheder formentlig pålægge importmoms og/eller -told! Som en tommelfingerregel vil du nok ende med at have betalt et tilsvarende beløb, som hvis du havde fået sendt din bestilling til et EU land, men det varierer fra land til land, så vi anbefaler at du undersøger dette nærmere hos dine lokale myndigheder
Alle børnestørrelser (92 / 2 år - 146 / 11 år) er inddelt i 2 pris-ketegorier. Den lavere priskategori går fra størrelse 92 til 110 (2 - 5 år) og den højere fra størrelse 116-146 (6 - 11 år). Vær opmærksom på at du først kan se den højere pris når du har valgt en størrelse lig med eller højere end 116/6 år!
Vi kan håndtere følgende betalingsmåder/kreditkort: Dankort, E-Dankort, Mobilepay, Viabill, VISA, Mastercard, Maestro, JCB, American Express og Paypal. Din betaling bliver først trukket på dit kort, når din bestilling afsendes.
Vi sender din ordre 0-3 dage efter vi har modtaget den. Vi sender over hele verden med Postnord, UPS, Fedex og DHL. Du kan vælge imellem forskellige service niveauer/transit dage/priser - afhængig af dit leveringsland
Vi leverer fragtfrit til et drop-point i Danmark såfremt din ordre overstiger 500 kr. Ved køb over 750 kr. leverer vi fragtfrit til hele EU. Den gratis levering i EU kan du vælge enten skal være et "tracked letter" med Postnord eller til et drop-point med UPS, DHL eller Fedex - afhængig af dit leveringsland. Hvis du ønsker en hurtigere eller et for dig mere "behageligt" service niveau tilbyder vi disse til attraktive priser og dette vælger du i checkout'en. For ordrer under 750 kr. (for dansk levering 500 kr.) tilbyder vi en lang række fragtmetoder til attraktive priser. Disse vælges i chekcout'en.
Hvis du har mulighed for at bede os sende til en firmaadresse, er dette måske den mest "behagelige" eller sikre måde for dig at modtage varerne på, da du således ikke behøver være hjemme for at tage imod pakken. Hvis vi sender til din hjemme-adresse beder vi dig følge forsendelsen ved hjælp af tracking nummeret, som du modtager pr. email når vi har sendt varerne afsted. Hvis du kan se, at du ikke vil være hjemme, når pakken leveres beder vi dig enten kontakte transportøren og aftale nyt leveringstidspunkt eller udarbejde en fuldmagt som du f.eks. hænger på din hoveddør, hvor du giver transportøren lov til at henstille pakken på et af dig nærmere defineret sted. Sidstnævnte skal du kun gøre hvis du er indstillet på at tage ansvar for pakken fra da af!
VIGTIG INFO VEDR. FORSENDELSER TIL USA:
De amerikanske myndigheder har pr. 29. august 2025 gjort det dyrt for forbrugere I USA at foretage mindre køb i udlandet og modtage/importere disse. Mindst 80 USD vil blive pålagt som gebyr. Vi har derfor indført en ny procedure, hvor vi samler alle USA-køb i vores webshop og videresender disse en gang om ugen til vores lager i USA – indfortoldet og klar til at blive videresendt til vore kunder rundt i USA.
Det betyder at vore USA-kunder undgår at modtage en ekstra import-/toldfaktura fra transportøren, men en højere fragtafregning vil nu blive pålagt hver ordre idet vi indregner import-tolden til fragt-afregningen. Det betyder imidlertid kun en marginalt forhøjet totalpris ift. ved reglerne inden 29. august og amerikanske kunder betaler stort set identiske priser for vore produkter som Europæiske kunder gør, da der jo IKKE pålægges 25 % dansk moms til priserne ved forsendelser ud af EU.
Ulempen ved denne procedure er længere transit tid. Hver fredag sender vi alle webshop ordrer til USA fra den forgangne uge til vores lager i USA. Deadline for at komme med denne ugentlig forsendelse er fredage kl. 07 (ET) – hvilket svarer til klokken 13 CET. Transittiden vil således blive 6 - 9 dage. Afgiver du din ordre f.eks. en lørdag kan transittiden således nå op på 12-15 dage! For at holde omkostningerne nede og fordi transit tiden allerede er ret høj, tilbyder vi kun at sende UPS Ground når ordrerne afsendes fra lageret i USA.
Bemærk at vores normale returpolitikker også gælder for kunder i USA. Vi har desværre IKKE mulighed for at modtage retur-forsendelser til vores lager i USA! Vi beklager ulejligheden.
Grundet krigen i Ukraine leverer vi ikke længere til Rusland og Hviderusland. Vi kan desværre heller ikke levere til kunder i Ukraine. Vore tanker er med det Ukrainske folk og vi håber, at rædslerne snart vil ende. Vi har valgt at støtte Dansk Røde Kors økonomisk i deres bestræbelser på at hjælpe folk, som stadig befinder sig i Ukraine. Vi støtter også udvalgte lokalområder i Danmark i deres bestræbelser på at byde flygtninge fra Ukraine velkommen ved at donere tøj til deres børn.
Hvis du af en-eller-anden grund fortryder dit køb tilbyder vi 14 dages fuld returret, og vi tilbagebetaler det fulde beløb du har købt for excl. den oprindelige (eventuelle) fragtomkostning, som vil blive fratrukket tilbagebetalingen. Beløbet vil blive krediteret din betalingsmetode indenfor 0-3 hverdage, efter vi har modtaget dine returvarer.
Vi tilbyder forlænget returret på alle varer bestilt fra den 1. november to 23. december 2025. Disse kan returneres til og med den 15. januar 2026 på samme betingelser som beskrevet ovenfor.
Hvis du ønsker at returnere en eller flere varer beder vi dig udfylde vores retur-blanket, som fulgte samme med vores forsendelse (og følgeseddel) og lægge denne i din retur-pakke. Du kan også printe retur-blanketten her. Hvis vi har sendt din ordre i en papir-konvolut (FSC certificeret selvfølgelig), kan du genbruge denne til din returforsendelse.
Vi vil også bede dig foranledige og betale for retur-fragten. Du er velkommen til at sende som brev, men vær opmærksom på, at du da sender uforsikret og det er dit ansvar at retur-forsendelsen ankommer til os!
Din returnering vil kun blive accepteret som en sådan såfremt den indeholdte vare (-r) er ubrugt, fortsat befinder sig i originalemballagen og der fortsat hænger en label på tøjet!
Endelig beder vi dig sørge for at sende din returforsendelse MED levering til vores kontoradresse nedenfor. Vi har desværre ikke mulighed for at afhente din returforsendelse i en pakkeshop!
Returneringsadresse:
Serendipity ApS.
Dyrehavevej 10
2930 Klampenborg
Denmark
Email: service@serendipity-organics.dk Tel. +45 4692 0433
VIGTIG INFO HVIS DU RETURNERER FRA UDENFOR EU:
Såfremt du returnerer dit køb, eller dele heraf, fra udenfor EU skal du sørge for at sende "DDP" (Delivered Duties Paid) og klart gøre opmærksom på, at der er tale om returvarer. Undlader du dette vil transportøren pålægge et gebyr på 160 kr., som vi er nødsaget at betale og efterfølgende fratrække fra din returbetaling! Du vil også blive fratrukket et indfortoldnignsgebyr på 160 kr. (faktureret af Postnord) såfremt du sender din retur-forsendelse som ”brev” (uden tracking og på eget ansvar)!
Hvis du har købt en vare i en forkert størrelse gælder vores normale retur-vilkår (se ovenfor). Du skal returnere varen med forkert størrelse og vedlægge en udfyldt returformular, som er vedlagt den oprindelige forsendelse. Såsnart vi modtager retur-forsendelsen vil vi sende dig en kredit nota per email og returnere krediteringsbeløbet til din betalingsmetode. For at modtage artiklen i den rigtige størrelse beder vi dig foretage et nyt køb i vores online shop.
Hvis du modtager en vare som er defekt beder vi dig tage et billede af skaden og sende til os på email service@serendipity-organics.dk og vi vil herefter vende tilbage til dig med detaljer om hvordan du kan få tilsendt en ny identisk vare eller pengene tilbage. Det fordrer naturligvis at vi er enige i at der er tale om en defekt.
Hvis du oplever at en købt vare ikke er indeholdt i vores forsendelse beder vi dig også kontakte os pr. e-mail til service@serendipity-organics.dk, og så vil vi undersøge sagen nærmere og svare tilbage pr. email inden for 3 hverdage.
Vi er forpligtede til at fortælle dig, at når du har indtastet dine personlige data i vores shop-system vil vi gemme disse oplysninger i vores database. Mest fordi vi håber at "se" dig igen, og du vil da kunne foretage et køb uden at skulle indtaste alle disse data igen, da disse kan hentes ved at indtaste dit telefonnummer. Hvis du ønsker at vi sletter disse oplysninger såsnart dit køb er afsendt beder vi dig sende os en email herom.
Alle spor af besøg i vores online shop er gemt i logfilerne på vores webserver – også de besøgendes IP adresser. Vi anvender primært disse logfiler til at optimere vores shop og rette fejl. Logfilerne hjælper os med at forstå, hvordan vore kunder helst vil navigere igennem vores shop.
De personlige data som du indtaster når du foretager et køb behandler vi naturligvis som fortrolige oplysninger - både overfor os selv og vores hosting partner - og disse data er ikke tilgængelige for nogen udenforstående. Vi videregiver eller sælger heller ikke disse informationer til nogen udenforstående. Dog kan disse data blive overdraget til en dansk offentlig myndighed hvis vi bliver anmodet herom og såfremt dette er i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Dine betalingskort informationer gemmer vi IKKE i vores database. Disse data bliver slettet umiddelbart efter vi har trukket beløbet fra dit kort. Vores betalingskort-løsning bliver administreret af NETS i forhold til alle Dankort betalinger og af Worldline/Bambiora/ePay for alle andre betalingsmetoder. Al kommunikation imellem vores betalingsløsning og din kortudbyder sker igennem et link, som er SSL krypteret. Betalingsløsningen er installeret på servere med særdeles høj sikkerhed, idet disse befinder sig i designerede serverrum med brandalarm (Inergen), alarm systemer, nødstrømsanlæg og airconditioning. Systemet er elektronisk overvåget 24 timer om dagen, 365 dage om året.
Vi håber du er tilfreds med både de varer du forhåbentlig har modtaget, og det forløb du var igennem for at købe dem hos os. Hvis ikke, så håber vi du vil kontakte os og forhåbentlig løse evt. problemer sammen med os. Skulle dette mod forventning heller ikke skabe fuld tilfredshed, så har du også mulighed for at klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr.
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse service@serendipity-organics.dk. Har du spørgsmål til retningslinjerne for forbrugerbeskyttelse kan du læse mere om dem på Forbruger Europas hjemmeside here.
København, september 2025