Serendipity profil

Serendipity Organics er smart, naturligt tøj til børn i alderen 0 - 11 år.

Vores tøj er designet med vores Skandinaviske designtraditioner som inspiration med rene linier og simple, funktionelle detaljer. Vi synes det er en ideel tradition også til design af tøj, da vi gerne ser at barnet bærer tøjet og ikke omvendt.

Stof kvalitet og dermed følelsen af tøjstykket er mindst ligeså vigtigt for os som designet - tøj skal også være behageligt. For at opnå kombinationen fokuserer vi på ergonomisk fit i tidens fashion kontext, naturlige fibre og den mest avancerede forarbejdning. Alle vore bomuldsmodeller er GOTS og Fair Trade (SA 8000) certificerede som værende 100 % økologiske som din garanti for at vores tøj ikke er skadeligt for dit barns hud, produktionen er foregået så miljømæssigt forsvarligt som overhovedet muligt, og de mennesker, som har været involverede i produktionen, er blevet behandlet ordentligt.

Den ekstra blødhed du forhåbentlig også oplever ved vores bomuldstøj opnår vi bl.a. ved at indfarve den rå bomuldsfiber i modsætning til indfarvning af den spundne tråd, stoffet eller endog beklædningsstykket. Super holdbare farver og de blødeste stoffer man kan forestille sig. Vi forvasker selvfølgelig også alle vore stoffer inden de bliver forarbejdet til tøj så krymp minimeres og pasform forbliver perfekt.

Vi håber du og dit barn vil nyde tøj fra Serendipity.