Care & Repair

I Serendipity gør vi og vores leverandører en stor indsats for at vores tøj er bæredygtigt i alle trin i produktionen, fra bomuldsmark til det færdige stykke tøj vi bringer til dig.

Når et stykke tøj har forladt vores hænder, ligger den fortsatte bæredygtighed i dine hænder. Du kan aktivt bidrage til at forlænge levetiden, ved nænsom vask, små reparationer og endelig måske give tøjet videre, når du ikke længere har brug af det.

Vi vil gerne gøre det lettere for dig at forlænge levetiden af dit Serendipity tøj med gode råd til hvordan du bedst passer på dit tøj og tilbud om gratis reparationsservice hvis uheldet skulle være ude med en tabt knap, hevet tråd, søm der er gået op eller andet som nu kan ske når man aktivt bruger sit tøj.

Alt dette kan du læse mere om nedenfor. Vi håber at du får glæde af dine Serendipity favoritter i så lang tid som muligt.

PRODUKTION MED OMTANKE
DAGLIG BRUG
REPARATION OG GENBRUG



PRODUKTION MED OMTANKE


Det er utroligt hvad økologiske bomuldsfibre kan blive til. Bomuld er en naturlig og bionedbrydelig fiber, som har været brugt i mange hundrede år. Bomuldsfibre kan bruges til en bred variation af tekstiler: blød mélange strik, delikate vævede stoffer, kraftigere velour og frotté, den blødeste gauze og muslin, mere kraftigt vævede stoffer som twill og fløjl samt skøn strik. Vi benytter mélange garner til vores klassiske ribtekstiler, bløde velour samt sweat og frott&eacute.

Det er en selvfølge at al bomuld vi benytter, er økologisk og håndplukket. Vi er GOTS certificeret (Global Organic Textile Standard) hvilket betyder, at hvert enkelt trin i hele produktionsprocessen, fra bomuldstot til det færdige tøj, er certificeret og håndteret med omhu uden brug af de mange skadelige kemikalier, som traditionelt indgår i produktionen af bomuld og bomuldstekstiler.

Stramme spildevands procedurer indgår i alle faser i produktionen for at undgå forurening af vand og miljøet omkring produktionen. Det er godt for vores vand, planet og mennesker.

GOTS inkluderer desuden et strikt program af sociale kriterier som sikrer fair behandling af alle personer involveret i hele produktionen. Disse inkluderer bl.a.: fair ’living wages’ (løn), strikte sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen, gode arbejdsforhold, som bl.a. faste arbejdstider, ferie og sundhedsforsikringer, såvel som klare non-diskriminerende politikker i forhold til religion, race, køn og alder.

Alle bomulds- og merinoulds modeller er GOTS certificeret – strømpebukser undtaget.

MELANGE TEKSTILER


Vi elsker bløde tekstiler! Hver sæson introducerer vi nye farver i vores bløde mélange kvalitet til vores rib, velour, sweat og andre strikkede tekstiler.

Mélange består af en blanding af farver som giver en skøn farve med spil og dybde. For at skabe mélange garn indfarves selve bomuldstotterne i forskellige farver inden de blandes, kartes og spindes op til garn. Det giver en dejlig leg i udtrykket samt dybe langtidsholdbare farver og en uovertruffen blødhed.

VÆRD AT VENTE PÅ!

Det tager længere tid at skabe mélange garnerne i forhold til konventionelle metoder til indfarvning af garn og stof. Først beslutter vi hvilke farver vi ønsker, vi laver flere prøver for at ramme det udtryk vi ønsker og endelig skal mélange garnet produceres. Det tager op til 3-4 måneder i gennemsnit. Når bomuldsfibrene er indfarvet, skal det spindes, strikkes og vaskes. Og så er det klar til at blive transformeret til tøj. Men det er værd at vente på. Mélange er en fornøjelse at have på, blødt og rart mod huden, og med den rette behandling kan det holde i mange år.


DAGLIG BRUG

Hvis du passer godt på dit tøj, holder det længere. Vi har gjort os umage med at tilbyde dig et naturligt og holdbart stykke tøj, og i naturlig forlængelse heraf byder vi ind med vores anbefalinger til hvordan du giver tøjet en længere levetid.

VÆVEDE TEKSTILER

Vores vævede bomuld er lavet med omhu til dig. Økologisk og ren bomuld er en alsidig fiber, blød, behagelig og åndbar, hvilket betyder at den kan holde lang tid, hvis behandlet godt.

Vores bomuldstøj tåler vask op til 40° c, men for daglig brug er vask ved 30° c nok til at tøjet bliver rent. Det er vigtigt kun at benytte vaskemidler der er miljøvenlige. Vi opfordrer til at undgå at bruge skylle- eller afblegningsmidler ved vask. Efter vask rystes tøjet i form og hænges til tørre. Tørretumbling frarådes. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi at tøjet hænges op udenfor i den friske luft (uden direkte sol). Det giver tøjet en skøn friskhed og er godt for miljøet, både ude og inde.

Ved første vask kryber klæderne op til 3 %.

Vores vævede tekstiler kan enten bruges strøget eller ustrøget, alt efter det look du ønsker. En let strygning med damp giver et skønt look.

Når tøjet er tørt, foldes eller hænges det glat og opbevares på et tørt sted uden sollys.

Nu kan det bruges år efter år.

BOMULDSSTRIK

Vores rib, jersey, velour og sweat tekstiler er alle nænsomt forvasket før de bliver skåret til. Det reducerer krymp og resulterer i en høj kvalitet som kun kryber 3-5% over tid. Vores bomulds mélange-garner bevarer deres blødhed og farve i lang tid.

Vores strikkede tekstiler kan vaskes ved 40° c, men i de fleste tilfælde er 30 ° c rigeligt til at tekstilerne bliver rene . Vi anbefaler at der kun bruges miljøvenligt vaskemiddel og igen ingen skylle- eller blegemidler. Det er hverken godt for tøjet eller for miljøet.

Strikvarerne kan tåle at blive  let tumblet ved lav varme, så de får en dejlig blødhed.

Fold tøjet pænt og opbevar på et tørt sted væk fra sollys.

ULDSTRIK

Når du passer godt på din uld og uldtrøjer forlænger du levetiden, og det er godt for dig og det er godt for vores miljø. Både silke og uld er en naturlige fibre med ekstraordinære kvaliteter, selvrensende, smuk, isolerende og åndbar, som betyder at den er behagelig for vores velvære. Babyalpaka og llamauld har også den fordel at de ikke indeholder lanolin, hvilket gør at ulden er meget blød og samtidig allergivenlig.
Med den rette behandling kan dine uldfavoritter holde længe.


LUFT DIN ULD

Vask din silke/uld så sjældent som muligt. Uld er delvis selvrensende.

Den bedste måde at genopfriske silke og uld på er ved at lufte den, og gerne udenfor. Det giver et dejligt pust af friskhed.

Mindre pletter med snavs kan forsigtigt fjernes med brug af lidt mildt uldvaskemiddel og koldt vand på selve pletten.

.

VASK SKÅNSOMT

Hvis du har brug for at vaske din silke og uldtrøje eller buks, er det vigtigt at gøre det med koldt vand og i hånden. Pres vandet ud ved nænsomt at trykke på trøjen. Det er vigtigt ikke at vride eller hive i trøjen, så den kommer ud af form. Brug kun ganske lidt miljøvenligt uldvaskemiddel. Du kan, på egen risiko og hvis du har en god vaskemaskine, vaske i maskinen på et nænsomt koldvands uldprogram uden centrifugering.


For tørring læg trøjen fladt på et håndklæde. Vi anbefaler ikke at hænge uld til tørre mens vådt, da formen let bliver skæv eller helt ændret.
Fold sweateren pænt og nænsomt, og opbevar på et tørt sted. Hvis du hænger en uldtrøje på bøjle, kommer den let ud af form.

OPBEVAR OG BESKYT DIN SILKE/ULD

Når du lægger din uld i skab eller væk for sæsonen, er det vigtigt ikke at lægge det bagerst i skabet på et mørkt sted. Det tiltrækker møl. Det bedste er at bruge ulden hele året og opbevare det i et skab, med god plads, lys og luft.

Hvis du gemmer uld væk, kan det lægges i en lufttæt beholder sammen med tørret lavendel i små poser eller et stykke cedertræ. Tørret lavendel giver desuden en skøn duft. Både lavendel og cedertræ er en naturlig måde at holde møl væk – de kan ikke lide lugten.

Tjek, reparer og rengør nænsomt ulden før du lægger den væk.



REPARATION OG GENBRUG

REPARATION

Er dit tøj gået i stykker, så tænk før du kasserer det. Har du mistet en knap eller trukket en tråd anbefaler vi at du reparerer det med det samme og giver tøjet nyt liv. Hvis du ikke selv kan reparere tøjet, kan du evt. spørge en som kan.

Du er også meget velkommen til at benytte dig af vores REPARATIONSSERVICE.

Vi tilbyder reparation gratis; vi beder blot dig om at betale fragten. Det er vigtigt at du altid laver en aftale med vores kundeservice før du sender. Vi anbefaler at du først sender et billede af ’skaden’ så vi kan se og vurdere mulighederne for reparation inden vi modtager det. Vi reparerer dine Serendipity favoritter så diskret som muligt men kan ikke garantere et ’usynligt’ resultat.

Kontakt vores kundeservice på service@serendipity-organics.dk eller ring på 4692 0433.


GENBRUG

Vi foreslår at du, når du er færdig med at bruge et stykke tøj enten gensælger, donerer eller giver det væk til andre som kan få god brug af det. Gode tekstiler kan leve længe hvis de behandles med omtanke.