I Serendipity gør vi og vores leverandører en stor indsats for at vores tøj er bæredygtigt i alle trin i processen fra bomuldsmark til det færdige stykke tøj vi bringer til dig.
Når et stykke tøj har forladt vores hænder, ligger den fortsatte bæredygtighed i dine hænder. Du kan aktivt bidrage til bæredygtigheden ved at forlænge levetiden, ved nænsom vask, lave små reparationer og endelig måske give tøjet videre, når du ikke længere har brug af det.
Læs mere om hvad vi gør for at sikre bæredygtigheden i processer og produktion, og se vores gode råd om hvordan du kan bidrage:
Learn more about
BÆREDYGTIGE TEXTILER (fra bomuldsmark til fint færdigt tøj)
BÆREDYGTIGHED I BRUG (Sådan passer du godt på dit tøj)
- fra bomuldsmark til fint færdigt tøj.
Det er utroligt hvad økologiske bomuldsfibre kan blive til. Bomuld er en naturlig og bionedbrydelig fiber, som har været brugt i mange hundrede år. Bomuldsfibre kan bruges til en bred variation af tekstiler: blød mélange strik, delikate vævede stoffer, kraftigere velour og frotté, den blødeste gauze og muslin, mere kraftigt vævede stoffer som twill og fløjl samt skøn strik. Vi benytter mélange garner til vores klassiske ribtekstiler, bløde velour samt sweat og frotté.
Det er en selvfølge at al bomuld vi benytter, er økologisk og håndplukket. Vi er GOTS certificeret (Global Organic Textile Standard) hvilket betyder, at hvert enkelt trin i hele produktionsprocessen, fra bomuldstot til det færdige tøj, er certificeret og håndteret med omhu uden brug af de mange skadelige kemikalier, som traditionelt indgår i produktionen af bomuld og bomuldstekstiler.
Stramme spildevands procedurer indgår i alle faser i produktionen for at undgå forurening af vand og miljøet omkring produktionen. Det er godt for vores vand, planet og mennesker.
GOTS inkluderer desuden et strikt program af sociale kriterier som sikrer fair behandling af alle personer involveret i hele produktionen. Disse inkluderer bl.a.: fair ’living wages’ (løn), strikte sikkerhedsprocedurer på arbejdspladsen, gode arbejdsforhold, som bl.a. faste arbejdstider, ferie og sundhedsforsikringer, såvel som klare non-diskriminerende politikker i forhold til religion, race, køn og alder.
Mélange tekstiler
Vi elsker bløde tekstiler! Hver sæson introducerer vi nye farver i vores bløde mélange kvalitet til vores rib, velour, sweat og andre strikkede tekstiler.
Mélange består af en blanding af farver som giver en skøn farve med spil og dybde. For at skabe mélange garn indfarves selve bomuldstotterne i forskellige farver inden de blandes, kartes og spindes op til garn. Det giver en dejlig leg i udtrykket samt dybe langtidsholdbare farver og en uovertruffen blødhed.
Værd at vente på
Det tager længere tid at skabe mélange garnerne i forhold til konventionelle metoder til indfarvning af garn og stof. Først beslutter vi hvilke farver vi ønsker, vi laver flere prøver for at ramme det udtryk vi ønsker og endelig skal mélange garnet produceres. Det tager op til 3-4 måneder i gennemsnit. Når bomuldsfibrene er indfarvet, skal det spindes, strikkes og vaskes. Og så er det klar til at blive transformeret til tøj. Men det er værd at vente på. Mélange er en fornøjelse at have på, blødt og rart mod huden, og med den rette behandling kan det holde i mange år.
- Sådan passer du godt på dit tøj
Hvis du passer godt på dit tøj, holder det længere. Vi har gjort os umage med at tilbyde dig et naturligt og holdbart stykke tøj, og i naturlig forlængelse heraf byder vi ind med vores anbefalinger til hvordan du giver tøjet en længere levetid.
VÆVEDE tekstiler
Vores vævede bomuld er lavet med omhu til dig. Økologisk og ren bomuld er en alsidig fiber, blød, behagelig og åndbar, hvilket betyder at den kan holde lang tid, hvis behandlet godt.
Vi anbefaler vask ved 40° c. Det er vigtigt kun at benytte vaskemidler der er miljøvenlige. Vi opfordrer til at undgå at bruge skylle- eller afblegningsmidler ved vask. Efter vask rystes tøjet i form og hænges til tørre. Tørretumbling frarådes. Hvis du har mulighed for det, anbefaler vi at tøjet hænges op udenfor i den friske luft (uden direkte sol). Det giver tøjet en skøn friskhed og er godt for miljøet, både ude og inde.
Ved første vask kryber klæderne op til 3 %. Vores vævede tekstiler kan enten bruges strøget eller ustrøget, alt efter det look du ønsker. En let strygning med damp giver et skønt look. Når tøjet er tørt, foldes eller hænges det glat og opbevares på et tørt sted uden sollys. Nu kan det bruges år efter år.
STRIK
Vores rib, jersey, velour og sweat tekstiler er alle nænsomt forvasket før de bliver skåret til. Det reducerer krymp og resulterer i en høj kvalitet som kun kryber 3-5% over tid. Vores bomulds mélange-garner bevarer deres blødhed og farve i lang tid.
Vores strikkede tekstiler bør vaskes ved 40° c . Vi anbefaler at der kun bruges miljøvenligt vaskemiddel og igen ingen skylle- eller blegemidler. Det er hverken godt for tøjet eller for miljøet.
Strikvarerne kan let blive tumblet ved lav varme, så de får en dejlig blødhed.
Fold tøjet pænt og opbevar på et tørt sted væk fra sollys.
Baby Alpakauld og llamauld
Uld er en naturlig fiber, som er selvrensende. Babyalpaka og llamauld har også den fordel at de ikke indeholder lanolin, hvilket gør at ulden ikke kradser, er meget blød og samtidig allergivenlig.
Vask din uld så sjældent som muligt. Den bedste måde at genopfriske uld på er ved at lufte den, og gerne udenfor. Det giver et dejligt pust af friskhed.
Mindre pletter med snavs kan forsigtigt fjernes med brug af lidt mildt uldvaskemiddel og koldt vand på selve pletten.
Hvis du har brug for at vaske din uldtrøje eller buks, er det vigtigt at gøre det med koldt vand og i hånden. Pres vandet ud ved nænsomt at trykke på trøjen. Det er vigtigt ikke at vride eller hive i trøjen, så den kommer ud af form. Brug kun ganske lidt miljøvenligt uldvaskemiddel. Du kan, på egen risiko og hvis du har en god vaskemaskine, vaske i maskinen på et nænsomt koldvands uldprogram uden centrifugering.
For tørring læg trøjen fladt på et håndklæde. Vi anbefaler ikke at hænge uld til tørre mens vådt, da formen let bliver skæv eller helt ændret.
Fold sweateren pænt og nænsomt, og opbevar på et tørt sted. Hvis du hænger en uldtrøje på bøjle, kommer den let ud af form.
Llama/Silke blanding
Vores cardigans, der er strikket i en llama/silke blanding, er perfekte til sommer, idet silke har isolerende kvaliteter, som betyder at det både er effektivt til at holde og afgive varme. Følg vejledningerne for vask og behandling som ved uld.
Beskyt din uld
Når du gemmer din uld væk for sommeren, er det vigtigt ikke at lægge det bagerst i skabet på et mørkt sted. Det tiltrækker møl. Det bedste er at bruge ulden hele året og opbevare det i et skab, med god plads og luft.
Hvis du gemmer uld væk, kan det lægges i en lufttæt beholder sammen med tørret lavendel i små poser eller et stykke cedertræ. Tørret lavendel giver desuden en skøn duft. Både lavendel og cedertræ er en naturlig måde at holde møl væk – de kan ikke lide lugten.
Tjek, reparer og rengør nænsomt ulden før du lægger den væk.
Reparer dit tøj
Er dit tøj gået i stykker, så tænk før du kasserer det. Har du mistet en knap eller revet et lille hul anbefaler vi at du reparer det og giver tøjet nyt liv.
Hvis du ikke selv kan reparere tøjet, spørg en som kan eller kontakt os, så reparerer vi det gerne uden beregning. (Afhængig af problemets natur og omfang, og kun efter aftale)
Efter endt brug
Vi foreslår at du, når du er færdig med at bruge et stykke tøj enten gensælger, donerer eller giver det væk til andre som kan få god brug af det. Gode tekstiler kan leve længe hvis de behandles med omtanke.